news.NORDISK PANORAMA 2011
I år står Foreningen Aarhus Filmfestival for planlægning og afholdelse af den 22. Nordisk Panorama – 5 Cities Film Festival, der løber af stablen 23.-28. september. Læs mere
Doc Lounge er kommet til Aarhus! Mere info

events.

swim the film

Torsdag 11/11 kl. 18.00-21.00


Gellerupbadet, Dortesvej 43, 8220 Brabrand
Ingen billetreservation, normal entré.
Hop i badebukserne og tag nogle blide svømmetag med Aarhus Filmfestival i Gellerupbadet. Glem alt om svømmebriller og vandskyende vat, for mens du bader, sørger vi for underholdning til øjne og ører. 
Ved denne særlige lejlighed viser vi et vandtæt udvalg fra festivalens program af innovative, fascinerende kortfilm fra Jylland og hele verden.
NB! Badende skal forlade bassinområdet kl. 20.30.


opening

Fredag 12/11 kl. 17.30
Øst for Paradis A
Officielt åbningsarrangement med taler og udvalgte film fra festivalens program efterfulgt af drinks og lidt mundgodt. Arrangementet er primært for inviterede gæster. Overskydende billetter kan fås fra kl. 17:00.

drink the film

Fredag 12/11 kl. 21.00-01.00
Slagtehal 3, Mejlgade 50, kld., 8000 Århus C
Var du vild med de film, du så – og skriger du efter at snakke om dem? Trænger du til en slapper med programmet i skødet og vådt til ganen? Eller har du bare film og festival på hjernen? I Slagtehal 3 er der chill-out med film, musik og hygge. Det er her, man mødes under festivalen i et råt kælderrum, der emmer af atmosfære og intimitet.

trash the film

Lørdag 13/11 kl. 19.00-21.00
Slagtehal 3, Mejlgade 50, kld., 8000 Århus C
Ingen billetreservation
TRASH Nite Special. To timers rådden humor og beskidt moral. Atter en gang slås brættet op for T.R.A.S.H (The Radical Addicts of Supreme Homemovies) Nite, hvor publikum nådesløst udsættes for et tæppebombardement af udvalgte, vederstyggelige videoklip, der alle har erklæret krig mod det gode, sande og smukke. Her kan den ubekymrede tilskuer opleve et sandt alternativ til tidens malstrøm af glat og medieskabt politisk korrekthed. Intet er for plat eller kvælende, og ingen tabuer forbliver uberørte, når du suges ind i en atmosfære af latterkrampende idioti, svingende fra det absolut banale i den menneskelige psyke til det direkte tåbelige og ulækre. Trash the Film er kulteventen, du bare ikke må gå glip af.

celebrate the film

Lørdag 13/11 kl. 21.00-02.00
KaosPilot International
Mejlgade 35, 8000 Århus C
Med prisuddeling i den regionale filmkonkur- rence, Go Wæst, skydes filmfesten i gang. Gratis drinks i uvisse mængder, billig bar, musik og forrygende stemning. Entré: kr. 20,-

rock the film

Film og koncert
Lørdag 20/11. Film kl. 21.00. Koncert kl. ca. 22.20
Ridehuset
Film og musik forenes, når Aarhus Filmfestival i samarbejde med Ridehuset slår dørene op til en aften dedikeret til muslimsk punk, dansk psykedelisk rock og kulturelle møder på tværs af grænser. Aftenen skydes i gang med filmen Taqwacore; The Birth of Punk Islam efterfulgt af en live performance med det danske upcoming band The Bang Bang Brain – tjek dem ud på: www.myspace.com/thebangbangbrain.




aarhus filmfestival · filmbyen 19, 2. · 8000 aarhus c · denmark · tel +45 6013 3468 · mail@aarhusfilmfestival.dk · www.aarhusfilmfestival.dk                                            
RSS Film-feed fra AOA.dk
| More