migration.
Søndag 7/11 kl. 19.30 – KICK OFF / PREMIERE Øst for Paradis A 10 min. Jorge Léon, Belgium 2009 Documentary, 20 min. Tomme rum og menneskeforladte arbejdspladser; politistationen, retslokalet, bordellet og gaderne. Et ur tikker, og en ung kvinde fra Østeuropa giver sit vidneudsagn. En enkel og effektiv film om vildledelse og prostitutionstvang. CPH:DOX presents: Trafficking / Mission kvindehandel Judith Lansade & Sine Plambech, Denmark 2010 Documentary, 57 min. Filmen følger efterforskere i politiets gruppe mod kvindehandel tæt. De laver razziaer, hiver de nigerianske og østeuropæiske prostituerede med ind på stationen og forsøger at identificere bagmænd og samle beviser, der vil være tilstrækkelige i en retssag. Men arbejdet er vanskeligt, for tvang kan foregå på en tilsyneladende frivillig måde, og de prostituerede ønsker ikke at tale med politiet af frygt for hævn og tab af den indtægt. Skønt de to efterforskere har indsigt i kvindernes situation, så hjælper det dem ikke, for deres eneste opgave er at fange lovbryderne. Stilen er observerende og pågående – politiets aflytninger og overvågende optagelser med skjult kamera skaber en til tider klaustrofobisk fornemmelse, som understreger politiets frustration. Fredag 12/11 kl. 19.00 Øst for Paradis A Last Train Home Lixin Fan, Canada 2009 Documentary, 87 min. I denne bevægende og visuelt smukke film møder vi en splittet kinesisk familie ved nytårstid, hvor millioner af migrationsarbejdere desperat forsøger at rejse den lange vej hjem til efterladte familier i landsbyerne. Zhang-familiens forældre forlod for 16 år siden deres børn i håbet om, at fabriksarbejdet i byen kunne sikre børnenes skolegang og fremtid. Men ironisk nok har forældrenes fravær plantet en stærk forladthedsfølelse i datteren, der nu som teenager modsætter sig deres planer og håb. I klassisk observerende stil følger Last Train Home forældrenes forsøg på at samle stumperne af en familie midt i en kamp, der handler mest om overlevelse. Filmen vandt hovedprisen ved sidste års festival i Amsterdam. Søndag 14/11 kl. 17.00 Øst for Paradis C You Are Served / Vous êtes servis Jorge León, Belgium 2010 Documentary, 60 min. Unge indonesiske kvinder rekrutteres i massevis til skoler, hvor de lærer hushjælp. Konstant kommer der nye elever, som er ivrige efter at lære om mikrobølgeovne og tjenstevenlig høflighed, inden de rejser ud i verden i håbet om et bedre liv. Men drømmene bliver ofte til mareridt. Uden pas og opholdstilladelse er de nemme ofre for grov udnyttelse, og mange behandles som moderne slaver. Filmen følger kvinderne og afslører det komplekse økonomiske og sociale system, der ligger til grund for eksport og import af aupairs. Men den overser ikke den menneskelige dimension – den lader os fornemme de liv, der leves bag de veltrænede høflige ansigter. Søndag 14/11 kl. 19.00 Øst for Paradis A Stolen Violeta Ayala & Dan Fallshaw, Australia 2009 Documentary, 76 min. Stærke politiske kræfter ønsker ikke, at du ser denne film om hemmeligholdte nutidige slaver i en flygtningelejr og om et truet og tilbageholdt filmhold, der bliver vævet ind i et storpolitisk spil. Aarhus Filmfestival er opmærksom på, at en række festivaler er blevet stævnet for at programsætte filmen, men vurderer, at den er et vigtigt vidnesbyrd om krænkelser af fundamentale menneskerettigheder. Filmen er den personlige beretning om filmskaberne, der tager til den algierske ørken for at filme FN’s familiesammenføringer i en flygtningelejr drevet af Polisario – West-Saharas frihedshær. Her møder de Fetim, der blev adskilt fra sin mor som helt lille og endnu bor i lejren sammen med sine børn, tæt op af en ældre hvid arabisk kvinde, den såkaldte hvide bedstemor, som tog hende med til lejren. Skridt for skridt bliver det klart for filmskaberne, at Fetim og flere andre har status som slaver, og at det både er ydmygende og farligt for dem at tale om det. Filmskaberne kastes ud i en kamp for at redde deres optagelser, og det bliver mere og mere uigennemsigtigt, hvem de kan stole på, og hvilke motiver, der driver deres hjælpere.
| Still from "Trafficking". Still from “You Are Served“. |

RSS Film-feed fra AOA.dk