news.NORDISK PANORAMA 2011
I år står Foreningen Aarhus Filmfestival for planlægning og afholdelse af den 22. Nordisk Panorama – 5 Cities Film Festival, der løber af stablen 23.-28. september. Læs mere
Doc Lounge er kommet til Aarhus! Mere info

historie.

Aarhus Filmfestival har været afholdt 11 gange tidligere i Århus med tiltagende publikum- succes. Til og med 2002 blev festivalen afholdt under navnet Festival of Festivals. Den første Festival of Festivals blev afholdt i 1997 som lokalt initiativ og med det formål at vise de bedste kort- og dokumentarfilm prisbelønnet på anerkendte internationale filmfestivaler. Et andet formål har siden starten været at forestå præsentationer af regionale filmproduktioner. Gennem årene har festivalen udviklet sin oprindelige profil og er vokset til en etableret begivenhed, som skærper opmærksomheden på kort- og dokumentarfilmkunsten.

I 2001 og 2006 blev festivalen afholdt som en del af henholdsvis 12. og den 17. Nordisk Panorama – 5CitiesFilm Festival, hvis planlægning og praktiske gennemførelse foreningen forestod og hvorunder festivalen stod for præsentation af flere filmprogrammer.

Fra og med 2008 er festivalen gået bort fra at præsentere udelukkende prisvinderfilm. Posen er blevet rystet, profilen nytænkt og den programredaktionelle linje er skærpet med klart fokus på eksperimenterende, innovative kortfilm og dokumentarfilm med globale emner, der presser sig på.

Aarhus Filmfestival har med tiden konsolideret sig i århusianernes bevidsthed og fremstår nu som højdepunktet i filmkalenderen. I 2005 rundede publikumstallet 5.000, men er dog p.g.a. biografrenovation og nedskæring i sals kapacitetfaldet til under 4000 igen. Samlet set har publikumsbelægningen i en årrække ligget på 80-95 pct.



Still from "Last Train Home".

Still from “Death of an Insect“


aarhus filmfestival · filmbyen 19, 2. · 8000 aarhus c · denmark · tel +45 6013 3468 · mail@aarhusfilmfestival.dk · www.aarhusfilmfestival.dk                                            
RSS Film-feed fra AOA.dk
| More