news. REMIX:MASH-UP aften på LYNfabrikken 10.06.
REMIX MASH-UP Mere info

kick off.

Vi tyvstarter med en Danmarkspremiere på Bananas! og åbner selve festivalen med dokumentaren Videocracy om medievirke- ligheden i Silvio Berlusconis Italien.

Tyvstart med bananer
Inden festivalen for alvor går i gang, er vi stolte af at kunne varme op med en Danmarks- premiere på filmen Bananas!. Filmen dokumenterer en ung jurists søgsmål mod Dole Food  på vegne af nicaraguanske bananarbejdere. I årevis anvendte Dole i Nicaragua pesticider, der allerede var forbudte i USA, og som forårsager sygdom, sterilitet og død blandt arbejderne.

Efter filmen havde premiere på Los Angeles Film Festival, sagsøgte Dole filmens svenske producent for injurier. Seneste nyt er, at Dole alligevel har trukket søgsmålet tilbage i sidste øjeblik.

Berlusconis ’videokrati’
Selve festivalen skydes i gang med en visning af den svensk/danske Videocracy, der omhandler Silvio Berlusconis succes med at transformere massemedierne til et solidt politisk redskab. I filmen tager den svensk-bosiddende instruktør Erik Gandini tilbage til sit italienske fødeland for at undersøge mediernes illusioner og dominans indefra. Og hvordan er det egentlig muligt at øge sin magt ved hjælp af halvnøgne kvinder og reality-shows?

Bananas! – Fredrik Gertten, Sverige, 2009
Søndag 8. november kl. 16
Øst for Paradis, 8000 Århus C
 
Videocracy – Erik Gandini, Sverige/Danmark, 2009
Torsdag 12. november kl. 17:45 og fredag 13. november kl. 17
Øst for Paradis, 8000 Århus C

Still from "Bananas!".

Still from “Videocrazy.

aarhus filmfestival · jægergårdsgade 152 · 8000 aarhus c · denmark · tel +45 6013 3468 · mail@aarhusfilmfestival.dk · www.aarhusfilmfestival.dk                                            
RSS Film-feed fra AOA.dk
| More