dig the film.
afrikanske undergrunds-rappere optræder i Århus
Dokumentar-musik-filmen African Underground: Democracy in Dakar vises på Voxhall som en del af Aarhus Filmfestival. Efter filmen giver de medvirkende musikere fra filmen koncert i selskab med Zeitgeist.
DIG THE FILM - Søndag 15. november 2009 Voxhall, Vester Allé 15, 8000 Århus C Film kl. 19: African Underground: Democracy in Dakar www.africanunderground.com >> Koncert kl. 21: Wageble (Senegal), Zeitgeist (DK)
Kan hiphop bryde grænser, mure, facader? Kan unge hiphop’ere rykke politikere og har hiphop en stemme, der kan høres i samfundet? Senegals livskraftige undergrunds-hiphop-scene er helt unik og formår at komme igennem med deres budskaber – også uden for egne rækker.
Aarhus Filmfestival viser Nomadic Wax’ film African Underground: Democracy in Dakar. Som noget helt ekstraordinært, følges filmen af en live koncert med de deltagende senegalesiske musikere. Sammen med en række danske kunstnere, deriblandt Zeitgeist, vil de udleve deres fælles passion, musikken.
om filmen Fra hjertet af Dakar i Senegal følger filmen rappere, dj's, journalister og folk på gaden op til og under det kontroversielle præsidentvalg i 2007. Set fra hiphop’ernes perspektiv blander filmen interview og freestyles med udtalelser fra journalister, kunstnere og politikere og udforsker ungdommens og undergrundsmusikkens rolle i de politiske processer.
Filmen er oprindeligt produceret som en række kortfilm distribueret på internettet og udforsker grænserne mellem guerilla-film, hiphop-aktivisme og videojournalistik.
i samme boldgade... Tidligere samme dag viser Aarhus Filmfestival filmen RiP: A Remix Manifesto, der er et indlæg i pirat/antipirat-debatten.
RiP vises søndag den 15/11 kl. 17 i Øst for Paradis.
www.ripremix.com >>
|